LEDIGE STILLINGER

Vi søger to nye medarbejdere til kontoret

Vi har pt. to ledige stillinger hos Kulturhuset Skanderborg:

Kommunikationsmedarbejder barselsvikariatet (30 timer)
Kontormedarbejder (30 timer)

Se beskrivelse af begge stillinger herunder og på Jobnet.

Ansøgning

Ansøgning senest den 6. februar 2023 til: job@kulturhuset-skanderborg.dk

Kommunikationsmedarbejder

Barselsvikariat, 30 timer ugentligt

Er du en haj til markedsføring, PR og kundeservice? Kunne du tænke dig en spændende hverdag i et travlt og alsidigt kulturhus? Og har du forståelse for det særlige ved at arbejde i et hus drevet af frivillige? Så skynd dig at søge nedenstående stilling.

Om Kulturhuset Skanderborg

Kulturhuset drives af 200 frivillige og 3 ansatte, som i fællesskab laver et hav af aktiviteter: koncerter, foredrag, biografdrift, udstillinger, markeder, børneaktiviteter, events, møder, konferencer og meget mere.

Kommunen ejer selve bygningen og giver os et driftstilskud, men alt, hvad der foregår i huset, er lagt i hænderne på Foreningen Skanderborg Kulturhus uden kommunens indblanding. Det er altså foreningen, der bliver din arbejdsgiver. Og vi har drevet kulturhus i 25 år, så vi er efterhånden ret gode til det. Vi brænder for at være et levende hus med masser af gode oplevelser og glade gæster. Og det skal du hjælpe os med.

Om jobbet

Vores dygtige kommunikationsmedarbejder venter familieforøgelse og vi søger derfor hendes barselsvikar. Du vil komme til at løse en bred vifte af opgaver, herunder:

Fremstilling af annoncer, pressemeddelelser, tryksager, nyhedsbreve.
Opdatering af SoMe, hjemmeside og infoskærme.

Efter oplæring skal du være vores specialist i billetsystem (SafeTicket) og billetsalg. Du vil også komme til at arbejde med vores sponsorer, administration af gavekort, gæsteservice og servicering af frivillige.

Vi er et lille team, hvor vi dækker hinanden ind, så du skal også være klar på telefonpasning, klargøring af lokaler og diverse ad hoc kontoropgaver.

Om dig

Du skal være erfaren og klar til at være selvkørende i løbet af ganske kort tid. Det betyder, at du ved hvordan man vinkler en pressemeddelelse, hvordan man sætter et katalog op i InDesign og hvordan man rammer målgruppen på SoMe. Du kan kommunikere både klart og kreativt – og du skriver fejlfrit dansk.

Som person er du struktureret, du kan arbejde selvstændigt og få ting fra hånden. Samtidig er du en holdspiller med et udpræget servicegen og et smil på læben – også når vi til tider har rigtig travlt.

Vi forventer at du som minimum er hjemmevant i Officepakken, InDesign, WordPress, Mailchimp og du er hurtig til at sætte dig ind i nye systemer.

Ansøgning og vilkår for stillingen

Arbejdstiden er 30 timer om ugen med forventet afslutning sommer 2024. Løn efter aftale. Tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. april 2023. Ansættelsessamtaler afholdes 21. februar 2023.

For yderligere oplysninger kontakt daglig leder, Linda Taanquist på tlf. 38421111 eller linda@kulturhuset-skanderborg.dk

Ansøgning senest den 6. februar 2023 til: job@kulturhuset-skanderborg.dk

Kontormedarbejder

Har du et udpræget servicegen, et godt humør og trives du med administrative opgaver? Kunne du tænke dig en spændende hverdag i et travlt og alsidigt kulturhus? Og har du forståelse for det særlige ved at arbejde i et hus drevet af frivillige? Så skynd dig at søge nedenstående stilling.

Om Kulturhuset Skanderborg

Kulturhuset drives af 200 frivillige og 3 ansatte, som i fællesskab laver et hav af aktiviteter: koncerter, foredrag, biografdrift, udstillinger, markeder, børneaktiviteter, events, møder, konferencer og meget mere.

Kommunen ejer selve bygningen og giver os et driftstilskud, men alt, hvad der foregår i huset, er lagt i hænderne på Foreningen Skanderborg Kulturhus uden kommunens indblanding. Det er altså foreningen, der bliver din arbejdsgiver. Og vi har drevet kulturhus i 25 år, så vi er efterhånden ret gode til det. Vi brænder for at være et levende hus med masser af gode oplevelser og glade gæster. Og det skal du hjælpe os med.

Om jobbet

Vi har travlt og derfor søger vi en dygtig administrativ medarbejder til vores lille team af ansatte. Du vil komme til at løse en bred vifte af opgaver, herunder:

Servicering af gæster og frivillige
Telefon og mailkorrespondance
Lokalebooking
Daglig økonomi i samarbejde med ekstern bogholder
Korrekturlæsning, indkøb, post

Vi er et lille team, hvor vi dækker hinanden ind, så du skal også være klar på at assistere daglig leder og vores kommunikationsmedarbejder.

Om dig

Du besidder et godt overblik, har sans for detaljen og du skriver fejlfrit dansk. Som person er du struktureret, du kan både samarbejde og arbejde selvstændigt og få ting fra hånden. Du er positiv, stabil, engageret, i godt humør og altid klar til at hjælpe, også selvom vi nogle gange har meget travlt.

Vi forventer at du som minimum er hjemmevant i Officepakken og du er hurtig til at sætte dig ind i nye systemer.

Ansøgning og vilkår for stillingen

Arbejdstiden er 30 timer om ugen. Løn efter aftale. Tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. april 2023. Ansættelsessamtaler afholdes 22. februar 2023.

For yderligere oplysninger kontakt daglig leder, Linda Taanquist
på tlf. 38421111 eller linda@kulturhuset-skanderborg.dk

Ansøgning senest den 6. februar 2023 til: job@kulturhuset-skanderborg.dk